Lindevang - Skinkel Slægten

Lisbeth Jensen | Sabine Jensen | Laura Jensen | Niels Jacob Jensen | Else Marie Madsen

Jens Unkersen (død efter 1435) var gift med NN Skinkel (Schinkel) som nedstammede fra Otto Schinkel fra Gettrof i Holsten. NN Skinkel menes at være datter af

Bernike Skinkel, Bernike (Detlev) Skinkel, d. efter 5.5.1418, rigsråd. Begravet i Skt. Hans kirke i Odense. Skinkel var muligvis døbt Detlev; dette navn førte han i hvert fald altid i sit segl, mens han derimod i selve aktstykkerne overalt benævnes Bernike Skinkel. Han nævnes tidligst 1382 og i 1387, da han deltog i det fynske landstings hyldning af dronning Margrete, var han lensmand på Hindsgavl, som han utvivlsomt beholdt til sin død. Med dette slot som udgangspunkt skabte han sig efterhånden en stærk lokal magtstilling i Nordvestfyn. Hans vigtigste besiddelser var Iversnæs (nu Wedellsborg) og Frøbjerg; dertil kom Enggård (nu Gyldensteen), Langesø samt parter i Dallund og Margård. 1398 fik han yderligere Rugård med Skovby herred, Bogense, Harreslev birk og Vissenbjerg sogn i livsvarigt pant for 6.000 mark hvormed han havde forstrakt kronen. Medlem af rigsrådet var han allerede 1395; samme år nævnes han blandt forloverne for Lindholmforliget med kong Albrecht, her endnu blandt væbnerne. Som ridder betegnes han derimod, da han året efter deltog i forhandlingerne med de holstenske grever i Assens, men blev det næppe før ved kroningsfestlighederne i Kalmar 1397; her nævnes han nemlig sidst blandt de danske riddere. Senere forekommer han af og til i diplomatiske underhandlinger, således navnlig 1399 med hansestæderne i Nykøbing F., 1405 med kong Albrecht i Flensborg og 1411 med hertuginde i Kolding. Berdike Skinkel var bror til Ludeke Skinkel til Egeskov og Ridderen Borkvard Skinkel til Ilvernæs & Enggård.

Berdike Skinkel var søn af landsdommer på Fyn Otto Skinkel, kaldet Scheele og Hilleborg Frille: Se ”Den Store Danske Encyklodædi”

Navnet Skinkel føres af en kongerigsk og to sønderjyske adelsætter og har formentlig sin oprindelse af godset Schinkel i Gettorf Sogn. Den her boende slægt, der efter våbenet at dømme (tre søblade) må være af samme udspring som den holstenske slægt Sehested, nævnes tidligst 1284 med Nicolaus Skinkel, der formenes at være bedstefader til Ludeke Skinkel (nævnt 1337 og 1344); dennes søn Otto Skinkel, også kaldet Scheele, (nævnt 1357 og 1398) var fader til ridderen Borkvard Skinkel (nævnt 1382 og 1390) til Rolfsted, til ridder Bernike Skinkel (død 1418) til Iversnæs og Enggård m.m. og til Ludeke Skinkel (nævnt 1382 og 1412) til Egeskov, hvis søn Johan Skinkel (nævnt 1427 og 1480) til Egeskov og Fjellebro havde en datter, som ægtede Hans Jensen (død tidligst 1487) til Gerskov af slægten Skinkel med liljen. Hr. Bernike Skinkel var fader til ridderen Otte Skinkel (død ca. 1448) til Iversnæs og Enggård, hvis datter Hilleborg Skinkel (død 1494) ægtede rigsråden (se spalten til venstre) Knud Henriksen Gyldenstierne (død ca. 1467). Ovennævnte Borkvard Skinkel (nævnt 1382 og 1390) var fader til dronning Margretes køgemester Claus Skinkel (nævnt 1402 og 1440) til Lammehave, med hvis sønnesøns søn Jørgen Skinkel til Lammehave slægten uddøde 1560.

Se Unker Slægten

Køgemester er en gammel betegnelse for den person, som havde overopsynet med husholdningen ved det kongelige hof.

Væbner

Jens

Unkersen

Død efter 1435

Foged i Lunde Herred

Hønnerup Hovgaard

Fremmelev

Gelsted Sogn

Fyn

Skinkel (Schinkel)

Død i 1410

Nedstammede fra Otto Schinkel fra Gettrof sogn i Holsten

Otto Schinkel levede i 1387, da han beseglede hyldningsbrev til dronning Margrethe.

20xTipoldeforældre

Rigsråd har to betydninger: Rigsrådet var en forsamling af stormænd, og samtidig var rigsråd en titel for et medlem af denne forsamling (som bestod af rigsråder).

Rigsrådet var fra slutningen af 1200-tallet et råd af rigets stormænd, både gejstlige og adelige. Det bestod frem til enevældens indførelse i 1660. Før reformationen var der op til 30 medlemmer, i 1600-tallet kun 23. Kongen indkaldte rådet og udnævnte rigsråderne for livstid.

Magtforholdet mellem kongen og rigsrådet skiftede, og det har haft indflydelse på offentlige anliggender som lovændringer og ansættelse og afskedigelse af embedsmænd og lensmænd. Det varetog også regeringen under tronskifte, indtil en ny konge valgtes.

Rigsrådet havde både lovgivende og administrative beføjelser og kan dermed sammenlignes med overhuset eller senatet i andre lande. Fra 1400-tallet fungerede stænder møderne som underhus.

Gettorp (dansk) eller Gettorf (tysk) er en landsby og kommune i Rendsborg-Egernførde kreds i Slesvig-Holsten. Byen er hovedby på halvøen Jernved (Dänischer Wohld) og stationsby ved banestrækningen mellem Kiel og Egernførde. Byens vartegn er en restaureret hollandsk vindmølle fra 1869. Byen er også kendt for sin dyrepark.

Byens enskibede gotiske munkestenskirke er Sydslesvigs største landsbykirke. Kirken er bygget i 1200-tallet og viet til Sankt Jørgen. Kirkens vest tårn kom til i 1491. Slesvig-holstenerne anvendte tårnet som udkigstårn under Treårskrigen. Kirken var også kvarter for danske soldater under kampene med svenskerne ved Ejderkanalen i 1813.

Rosenkrantz Gods (tysk: Gut Rosenkrantz) er en herregård i Gettorp Sogn ved landsbyen Schinkel beliggende i Sydslesvig ca. 20 km. vest for Kiel.

Godset hed oprindelig Schinkel ligesom den nærliggende landsby. Historien kan føres tilbage til 1200-tallet, hvor ejeren Nicolaus de Schinkel nævnes i 1284. I de følgende århundreder var godset ejet af medlemmer af flere fremtrædende adelsslægter som Rantzau, Ahlefeldt og Brockdorff. I 1828 blev godset erhvervet af dr. jur. Robert Eduard Weber. Han havde i 1824 ægtet Axeline Louise Sophie Rosenkrantz, og hun var besidder af penge-fideikommis på 174.000 rigsdaler, som var oprettet efter ophævelsen af stamhuset Søbysøgård på Fyn. Det var for disse midler, at Weber efter kongelig bevilling kunne erhverve godset Schinkel. Straks efter overtagelsen blev godset omdøbt til Rosenkrantz. Robert Weber blev 1862 af hertug Ernst 1 af Sachsen-Coburg og Gotha optaget i den friherrelige stand med navnet friherre Weber von Rosenkrantz.

· 1284 Nicolaus Schinkel

· 1337 Lyder Schinkel

· 1358 Hartvig Schinkel

· ca. 1512-ca. 1520 Claus Breide

· ca. 1520-1535 Catharine von Ahlefeldt (enke)

· 1535-1571 Christopher Rantzau

· 1571-1575 Christopher Rantzaus arvinger

Landsdommer

Otto Skinkel

D. efter 1398

Til-/kaldenavn

Scheele

Hilleborg Christiansdatter Frille

D. 1418

Datter af slotsfoged i Ribe Christiern Frellavsen Frille (1346-1418)

22xTipoldeforældre

Ludeke

Skinkel

Født før 1330 - død efter 1380

NN Ottesdatter

van Pletzen

I deres ægteskab var der to børn:

Otto Skinkel

Ludeke von Skinkel

23xTipoldeforældre

Rigsråd

Berdike Skinkel

1340-1418

Til Ivernæs & Enggård.

Fuldmægtig for Dronning Margrethe i 1352

21xTipoldeforældre

Ridder

Ludolfo Skinkel

Nævnt i Danmarks Adels Aarbog i 1916:

”Var ridder i 1313 sammen med hr. Thetlevus Sestet forlover for Hertug Erik af Sønderjylland i et forlig med Grev Henrik af Schwerin”

I deres ægteskab var der flg. børn:

Marqvardus Skinkel

Ludeke Skinkel

Blixe De Skinkel

Johannes Skinkel

24xTipoldeforældre

Nicolaus

Skinkel

Første led i slægten Skinkel, der menes at være samme udspring som den Holstenske Sehested slægt.

Af Nicolaus Skinkels børn kendes kun Ludolfo Skinkel

25xTipoldeforældre

Rosenkrantz Gods

Wedellsborg (billedet til venstre) er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1295 og kaldt Husbygaard. Senere kaldt Iversnæs fra 1350 til 1672. Grevskabet Wedellsborg er oprettet i 1672 af rigsfriherre Wilhelm Friedrich von Wedell fra Stormarn i Tyskland. Gården ligger i Husby Sogn, Middelfart Kommune. Hovedbygningen er opført i 1500 og er stærkt ombygget i 1706 og 1920.

I 2006 foretoges for første gang arkæologiske udgravninger på det middelalderlige voldsted, som Wedellsborgs hovedbygninger ligger på. Undersøgelsen foran hovedbygningen påviste et ukendt stykke af voldgraven i to faser. Den ældste voldgrav var af ca. 3,6 m bredde og antages at være fra det ældste Iversnæs. Senere – fra senmiddelalder – etableres imidlertid en ny og kraftigere voldgrav, hvori blev fundet nedrammede egepæle og fletværk. Førstnævnte kan have båret en bro, mens sidstnævnte har holdt på voldgravens materialer.

I hovedbygningen findes en lur fra bronzealder. Der er ikke offentlig adgang til hovedbygningsområdet.

Wedellsborg Gods er på 3519,4 hektar med Billeskov, Sparretorn, Tybrind, Risbro, Torbenhøj og 6 små gårde.

Wedellsborg er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1295 og kaldt Husbygaard.