Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

Frankiske Konger i Norditalien      31x  - 42xTipoldeforældre

Berengar II (ca. 900-4 August 966) var den konge af Italien fra 950 indtil sin position indtil  961. 

Han var et medlem af Anscarid og Unruoching dynastiet, og blev opkaldt efter sin morfar, Berengar I. Han efterfulgte sin far som markgreve af Ivrea omkring 923 (hvorfra han ofte er kendt som Berengar af Ivrea), og efter 940 førte aristokratiske opposition til Kong Hugh og Kong Lothair II. 

I 950 lykkedes det ham sidstnævnte og havde sin søn, Adalbert kronet som hans co-regent. I 952 genkendte han overhøjhed af Otto I af Tyskland, men han senere sluttede et oprør mod ham. I 960 invaderede han Kirkestaten, og  året efter blev hans rige erobret af Otto. Berengar forblev på fri fod indtil hans overgivelse i 964. Han døde fængslet i Tyskland to år senere.

31xTipoldeforældre

Greve af Flandern

Arnulf II

961-987

 

Også kaldet

Den Yngre

Rozala af

Lombardiet

961-1003

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

Baldwin II

Mathilde

 

Datter af Kong Berengar II af Italien og  Villa af Toscana

 

 

32xTipoldeforældre

Konge af Italien

Berengar II

900-4. august 966

 

Reagerede sammen med sin søn Aldabert Italien fra 950-961. Aldabert var enehersker fra 961-963, hvor Italien blev invaderet af Tyskland og Otto I blev

Dronning

Villa af Toscana

911-970

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Rozala

Aldabert von Ivrea

Wido von Ivrea

Konrad von Ivrea

Gisela von Ivrea

Geberga von Ivrea

 

33xTipoldeforældre

Markgreve

Boso

 

Boso  (italiensk: Bosone) 

døde efter 940) var en burgundiske adelsmand, som tilbragte meget af sin karriere i Italien, hvor han blev Margrave af Toscana omkring 932. Han regerede semi-selvstændigt og var en velgører af kirkerne i hans region. Han mistede sit kontor i 936 og sandsynligvis tilbage til Burgund.

Boso var den anden søn af (34) Grev Theobald Arles og Bertha, uægte datter af (35) kong Lothair II. Hans ældre bror Hugh blev født i 880/1.  

Hans familie tilhørte de højeste rækker af aristokrati af karolingiske Empire og blev gift med den karolingiske dynasti og Bosonids, den regerende familie i  Provence. 

Villa

 af Bourgogne

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Richilda

Gisla

Villa

Bertha

 

Villa menes at være en datter af  (34) kong Rudolf I (859-912) af Bourgogne, der tilhørte The House of Elder Welf, hvis sidste medlem var Rudolf III (et oldebarn til Rudolf I),  der døde barnløs

Margrave var oprindeligt middelalderlige titel til den militære kommandør tildelt opretholdelse af forsvaret ved en af grænserne til provinser af Hellige Romerske Rige eller et kongerige. Denne titel blev arvelig i visse feudale familier i Empire, og titlen kom til at blive båret af herskere af nogle Imperial fyrstendømmer indtil ophævelsen af Empire i 1806 (f.eks markgreve af Brandenburg, Margrave Baden). Derefter blev de domæner absorberet i større riger eller vedtaget titler der  indikerer fuld suverænitet.

33xTipoldeforældre

Markgreve

Aldabert I af Ivrea

fra 902-924

 

Adalbert I (døde 17 juli 923 eller 8 oktober 924) var søn af Anscar I Ivrea , og fra hans død i 902, markgreve af Ivrea.

Han gjorde oprør mod sin sin svigerfar (34) Berengar I i 905 til støtte for Louis III. Da Louis blev besejret, fanget og blindet, blev Adalbert forvist til Burgund, hvorfra hans familie var opstået. 

Han vendte senere tilbage og gjorde oprør igen, denne gang med Lambert, ærkebiskop af Milano, til støtte for en anden rival til italienske trone: Rudolf II af Burgund. I første omgang forgæves, men han og Rudolf II besejrede i fællesskab Berengar I ved Slaget ved Firenzuola den 29. juli 923.

Prinsesse

Gisela af Italien

 

 

De fik to børn

 

Berengar II

Bertila Spoleto

 

Datter af  (34) Berengar I af Italien (825-924) Kendt som kongen der aldrig vandt et slag i 40 år og havde 7 konkurrenter til troen

 

Læs mere

Wikipedia

 

Berengar I af Italien var søn af Hertug Eberhard Friuli (815-866), der var en vigtig politisk, militær og kulturel personlighed i det Karolingiske Imperium. Den frankiske adelsslægt etablerede sig i Italien i 900-tallet og er opkaldt efter Eberhard Friulis fader Hertug Unruoch II og befandt sig i det nordlige nuværende Italien. Det Karolingiske Imperium havde fremtrædende medlemmer såsom (37)  Karl Den Store og hans far (38) Pipin The Short (924-968),  farfar (39) Charles Martell  688-741) (i DK kendt som Karl Martell) Se også Karl Martell på Wikipedia

 

Se også Grevskabet Flandern

Charles Mantell`s (dansk Karl)statue på Versailles slottet i Paris.

 

Karl var søn af  (40) Hertug Pepin den Ældre (635-714), frankisk militærleder og borgmester af paladset, hvilket vil sige at han var leder at kongens hustand.

 

Pipin den Ældre var søn af (41) Ansegisel, tjente kong Sigbert  III og blev myrdet af sin fjende Gundewin ca. 679).

 

Ansegisel var søn af (42) Sankt Arnulf, biskop af Metz, hvis forældre ikke kendes med sikkerhed.

Sankt Arnulf kan ifølge flere historikere  være efterkommer af den første frankiske konge Clovis I (466-511), der forenede alle de frankiske stammer. Efter Sankt Arnulfs død var der anført at han var fra ”tilstrækkeligt hævet og ædel herkomst, og meget rig på verdslige goder, uden at gøre krav på kongeligt blod”.

Pepin The Short

Den Karolingiske Imperium var en frankisk adelsslægt der  kolliminerede   med Karl Den Stores regeringstid fra 771, hvorefter Det Karolingiske Imperium opløstes i 843, da (37) Karl Den Stores sønnesønner  efter tre års indbyrdes krig,  blev der stiftet fred efter traktaten i Verdun og Frankeriet blev delt…. Herunder et kort der viser opdelingen af Frankeriet i 843.

Frankerriget var et kongerige i den tidlige middelalder. Det eksisterede fra det 5. til det 9. århundrede, og det har fået navn efter frankerne, der egentlig var flere stammer, som havde søgt tilflugt i Gallien. Ved dygtighed og held blev frankerriget i løbet af tre hundrede år til det vigtigste rige i Vesteuropa, og ud fra det opstod nogle århundreder senere både Frankrig, Tyskland og en række mindre stater. Frankerriget udviklede sig efter det vestromerske riges sammenbrud til et magtcentrum og senere til en stormagt i Vesteuropa. Det blev først regeret af kongedynastiet merovingerne, men senere – i storhedstiden – af karolingerne. Højdepunktet af magt og udstrækning nåede riget under Karl den Store.

Karl den Stores signatur

Grevskabet Flandern

Det moderne Italien blev dannet med foreningen i 1861. Italien har både før og efter præget den kulturelle og sociale udvikling i hele Middelhavsområdet og ligeledes påvirket hele den europæiske kultur.

 

Tiden fra 500-tallet og indtil samlingen i 1861 var præget af stridende småstater. Denne tid var ligeledes præget af rige handelsbyer som Venedig og Firenze.

The House of Wessex

 

De Norske Aner

 

Grevskabet af Flandern

 

Den Svenske Saga

 

Frankiske Konger

 

Hertugerne af Normandiet