Lisbeth Jensen       |     Niels Jacob Jensen    |       Else Marie Madsen        

Erik

Johnsen

f. ca. 1250 - d. 1324

Ellinge Slot

Skåne

 

 

Inger

NN

f. ca. 1260

 

 

24xTipoldeforældre

Johan

Erlandsen

f. før 1219 - 22.12 1272

Ellinge Slot

 

Gældker i

Helsingborg og Høvedsmand

Skåne

Han døde i

fængsel.

 

Inger

NN

1215-1295

Holmstrup

Hasle Herred

 

25xTipoldeforældre

Erland

Galen

F. før 1175 - 29.9 1226

 

Ridder og ejede Ellinge Slot

Västra Sallerup, Hårager, Skåne

 

Faldet i kamp ved Rendsborg i Slesvig-Holsten

Cecilie

Herlogsdatter

f. ca. 1162

 

Gift 1200

 

 

26xTipoldeforældre

Unker Karlsen Lang

Se Lett/Unker Slægten

 

Margrethe Sunesdatter

 

Den hellige Margrethe af Højelse er Danmarks eneste kvindelige helgen, og officielt blev hun aldrig helgenkåret af paven. Der blev dog i Roskilde forfattet en lille helgenkrønike, og i den kan man læse, at hendes mand Herlog dræbte hende 25/10 1176 (hendes helgendag), klyngede hendes lig op på en bjælke hjemme i huset i Ølsehave (Ølsie = Højelse), hvorpå han sagde, at hun havde hængt sig selv. Herlogs gård er måske den, man har fundet rester af under Højelse præstegård. Selvmordere måtte ikke begraves i indviet jord (på kirkegårde), så Margrethe blev kulet ned på åben strand. Nu skete det imidlertid, at der ved graven om natten begyndte at vise sig ildglimt. Disse tegn blev meldt til biskoppen, Margrethes fætter Absalon, som først ikke ville tro på rygterne, men da de tog til, lod han folk fra domkapitlet undersøge sagen nøjere.

 

Rygterne blev bekræftet, og Herlog blev forhørt. Det endte med, at han tilstod drabet og svindelen. Da drog Absalon selv ned til graven med et stort følge. Margrethe blev gravet op og renset, liget lagt på en båre, og båren blev ført til Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor liget blev gravlagt i et stort gravmæle. Her skete der stadig mange undere, så Margrethe var hellig! Længe efter reformationen (til omkring 1850) søgte syge til Vor Frue Kirke for at få helbredelse, så folk troede på Margrethe, selv om paven ikke havde kanoniseret hende. Der blev derfor også bygget et kapel der, hvor hendes oprindelige grav lå (det har ligget uden for Ølsemagle. Der er er fundet spor af middelalderbebyggelse, og derfor er en vej på stedet kaldt Kapelvej). Dyrkelsen af Margrethe gav Vor Frue Kloster gode indtægter. En tredjedel af af ofrene i kapellet ved stranden tilfaldt nonnerne, og de fik også lov til at lave en årlig indsamling i Margrethes navn i 12 sjællandske herreder.

 

I Lund Domkirke havde man et relikvie, som stammede fra Margrethe (billedet her på siden). Det var en alba (en messeskjorte), som i følge beretningen skulle have været Margrethes (kaldes derfor Margrethes særk). Havde man den på, skulle det kunne gøre en fødsel lettere for en kvinde (den var for "gode kvinder udi nedkomst ganske nyttelig"). Christian I. sendte et brev til kannikkerne i Lund, hvor han bad dem om at måtte låne særken, da dronning Dorothea skulle føde i 1468 (men det vides ikke, at hun fødte nogen det år, men det viser, at kongen nærede omsorg for sin kone). Særken er i dag udstillet på Domkirkemuseet i Lund, men her kaldes den også Jomfru Marias særk. Så gammel kan den dog ikke være.

Herlog

(eller Herluf)

f. før 1140

 

Knardrup

Frederiksborg

 

Margrethe

Sunesdatter

f. ca. 1142 - 25.10 1176

 

Gift 1142

 

 

 

Sune

Ebbesen

1120 - ca. 1186

Knardrup i Nordsjælland

 

Se side 10

 

(Knardrup var i vikingetiden en større havneby)

 

 

Cæcilie

f. 1125 - og bisat i Sorø Kloster i 1170

 

 

27xTipoldeforældre

28xTipoldeforældre

Ebbe

Skramsen

Hvide

1085 - 1151

Sorø

 

Høvedsmand på Sjælland

 

 

29xTipoldeforældre

Regnild 

NN

F. 1120

 

Gift 1145

 

Børn:

Gyde Margrethe

Ebbesdatter Hvide,

 Toke Ebbesøn

Sune Ebbesen

 

 

Anders Bøgh fortæller i “Siden Saxo” om de mishandlede hustruers helgeninde….

"I det Herrens år 1176 den 25. Oktober blev Margrethe, slægtning af ærkebisp Absalon i Lund, dræbt af sin ægtefælle, Herlog. Derpå blev hun om natten hængt op på en bjælke, så at det så ud som om, hun havde lagt hånd på sig selv. Derefter blev hun begravet på en mark, da sognepræsten forbød, at hun blev begravet på kirkegården. Men dér kom der ild fra himlen, og da hendes uskyld således blev bevist af den natlige glimten af lys, blev sagen meddelt biskop Absalon. Absalon var bisp i Roskilde, da sagen om Margrethe nåede hans ører. Han startede en undersøgelse, og fik den voldelige ægtemand, Herlog, til at tilstå drabet. Så blev Margrethes lig gravet op og båret i procession til Vor Frue kirke i Roskilde, hvor der blev rejst et stort gravmæle for hende. "Og dér udmærkede hun sig senere ved mange mirakler".

Sådan står der i en kort beretning fra omkring år 1200, om den hellige Margrethe. Sagen er også omtalt i et par middelalderlige årbøger, og i en fransk samling af opbyggelige historier fra ca. 1180. Der blev gjort forsøg på at få Margrethe kanoniseret af paven, som officiel katolsk helgen, men efter nogle indledende skridt synes sagen at være løbet ud i sandet. Det forhindrede imidlertid ikke, at hun blev dyrket ivrigt på Sjælland - især i Vor Frue kirke og kloster i Roskilde, og i et kapel ved stranden i nærheden af Ølsemagle. Dér hvor hun oprindeligt havde været begravet. For en moderne betragter kan det virke underligt, at man kunne blive hellig af at blive myrdet af sin mand. Den kendte franske middelalderhistoriker George Duby har imidlertid en lignende historie fra Flandern. Duby opfatter sagen som et udtryk for den katolske kirkes propaganda for det livslange, monogame ægteskab. Da man ifølge kirken ikke kunne blive skilt, medmindre der var ganske specielle omstændigheder, var det vigtigt at demonstrere, at man ikke kunne slippe af med sin kone ved at slå hende ihjel, og så foregive at hun var død af sygdom, eller havde begået selvmord. Kirkens kamp imod, at man skiftede kone når man skiftede alliancer, eller når noget mere spændende dukkede op, var særdeles aktuel i Danmark, netop da Margrethe blev myrdet. Og så har det jo næppe skadet hendes sag, at hun var beslægtet med bisp Absalon, som var landets mest magtfulde mand. Næst efter kongen, naturligvis. Ifølge én kilde boede Margrethe i "Ølsyæ". Det må opfattes som Ølsemagle, lige nord for Køge. Og at Ølsemagle skulle være Margrethes hjemsted understøttes også af, at vi véd, at Vor Frue kloster i Roskilde senere ejede to gårde dér, og at en nær slægtning til Absalon ejede jord her, mens Margrethe levede.

Skt. Margrethe Sunesdatter var også kendt som Margrethe Højelse. Margrethe blev gift før 1162 med Herlog (?). Skt. Margrethe Sunesdatter blev født cirka 1162 i Knardrup, Ganløse, Ølstykke, Frederiksborg. Hun var datter af Sune Ebbesen til Knardrup og Cecilie (?). Skt. Margrethe Sunesdatter døde 25 oktober 1176 i Højelse, Ramsø, Roskilde, myrdet af sin mand. Hun blev bisat fra Vor Frue, Roskilde.

Margrethe Sunesdatter

 

 

En høvedsmand (dvs. hovedmand eller overhoved) er en ældre betegnelse for en person, der styrer eller forvalter et område (fx som lensmand, statholder, slotsherre eller lignende). Betegnelsen kan også dække en leder af en hærafdeling.

I Danmark varetog en kongelig høvedsmand i middelalderen kronens gods i et len. Betegnelsen høvedsmand er derfor nok bredere, men ofte anvendt synonymt for lensmand (eller senere amtmand).

 

Gældker,  - af gammel dansk:  gælkyræ, gælkæræ, af gæld i betaling og afledning

af gammel dansk: kiuse = vælge, oprindelig vælge den, der er udvalgt til indkrævning af betaling'), kongelig embedsmand, der stod for styret i Skåne indtil 1383. Gældkeren skulle aflægge regnskab til drosten, ligesom hans domme kunne appelleres til denne. Gældkerens latinske titel var Prefectus Lundensis, senere Prefectus Scanie. Der er tidligst belæg for betegnelsen i anden halvdel af 1100-tallet,  men det er uvist, om den allerede da blev brugt om et embede med så omfattende beføjelser. Fra slutningen af 1400-t. blev betegnelsen undertiden brugt som særbetegnelse for lensmanden på Helsingborg Slot. I Norge anvendtes betegnelsen generelt om kongens embedsmænd i byerne.

Ellinge Slot er et slot i landsbyen Elling, som ligger et par miles sydvest for Eslöv i Skåne.

Ellinge Slot tilhørte i løbet af middel-alderen, mange af Danmarks mest magtfulde klaner, og spillede en vigtig rolle i dansk historie.  Første i en serie af store mænd på ejendommen var Erland Galen og dennes slægt ejede slottet fra begyndel-sen af 12-tallet til midten af 1300-tallet.

Ellinge Slot blev dengang bygget som en defensiv fæstning og ligger ved Bråån, en biflod til den Lödde (Kävlingeån). Disse to vandløb dannet i fortiden en strategisk linje i forsvaret for den sydlige Scania, og når disse er også det gamle befæstede borg Skarhult, Flyinge, Hvidarp (Viderup), Örtofta og Borgeby .

Slottets hovedbygning er  meget gamle, måske helt tilbage fra 1400-tallet. I løbet af 1950'erne gennemgik slottet en omfattende renovering, med større arkitektoniske detaljer, der skal tages. Slottet er omgivet stadig af den gamle voldgrav .

 I dag (marts 2011)  tilbyder slottet sine lokaler til leje, for eksempel, bryllupper og konferencer.

Kilde: Oversat fra Svensk Wikipedia

Erland Galen, hans søn Johan Erlandsen og barnebarn Erik Johnsen benyttede dette våbenskjold….

 

Erland Galen blev gift med Cecilie Herlogsdatter og de fik 6 sønner og 2 døtre:

 

Johan Erlandsen. Gælker og Høvedsmand og ejer af Ellinge Slot. Støttede sin bror Jacob og døde i fængslet i  1272. Johan er pigernes 25xtipoldefar.

 

 

Erhard Erlandsen, Kannik i Lund og ærkedegn i 1262 og blev udvalgt til ærkebisp, men døde før pavens godkendelse. Blev bandlyst. f. 1215 - 23.8 1276

 

Jacob Erlandsen, domprovst i Lund 1245, biskop i Roskilde 1250. Ærkebiskop 1254-1274. Fængsles af Kong Christoffer 1259 og levede i eksil. Begravet i Gråbrødre Kirke i Lund.

 

Anders Erhardsen, Høiby, Høvedsmand på Bornholm. Støttede broderen Jacob og fængsles i 1265, men forsones med kongen.

 

Niels Erlandsen, Gælker 1251-1262 og 1263 - 1282. Blev bandlyst for at arrestere sin bror Jacob. f. 1220 - døde 1285 i Lund

 

Peder Erlandsen, døde i Børringe Kloster 1268. Derudover var der døtrene Margrethe Erlandsdatter, Ellinge Slot 1180 - 1268 og NN Erlandsdatter….

 

Kilde: Roskildehistorie.dk

24x - 29xTipoldeforældre

Erland Galen

Margrethe Sunesdatter

Else Marie`s Aner