Tekstboks: Else Marie Madsen - 2Ullerslev (Lindevang)24.1 1934 - 12.1 1998

   Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

Else Marie Madsen blev gift den 10. maj 1957 i Halsted Kirke og festen blev holdt hjemme hos Else Maries forældre på gården Arnakke i Øster Karleby med 81 gæster…..

Else Marie og Niels Jacob fik deres første barn i 1960, da Claus Henrik Jensen blev født. Siden kom Lisbeth Jensen i 1962 og sidst Per Jensen i 1966. De sidste to børn blev født på Lindevang efter at  Else Marie og Niels Jacob overtog Niels Jacobs fødehjem i 1962.

 

Else Marie var kendt, som en flittig medhjælpende hustru, der udover husholdningen også hjalp meget til i landbruget. Hun lugede og trak roer op,   og når der var mejetærsket kørte hun kornet til kornfirmaerne. Niels Jacob husker med et glimt i øjet, at når det var rigtigt varmt og Else Marie havde korte bukser, så var hun hurtigere hjemme, fordi hun derved tiltræk sig opmærksomheden og kunne springe køen over….

 

I hjemmet på Lindevang havde Else Marie altid skik på alting og børnene vidste altid at deres tøj var vasket og maden altid stod på bordet. Pengene var små og der var ikke meget til luksus i husholdningen, mens børnene var små, men Else Marie var dygtig til at få noget ud af ingenting. Hun syltede og køkkenhaven var fyldt med alt lige fra kartofler og  rødbeder til grønsager. Men  prydhave var Else Marie ikke særligt interesseret i, men alligevel følte hun en vis pligt til at haven skulle se ordentlig ud.

 

Else Maries store fritidsinteresse var Søllested Husholdningsforening. Hun sad i bestyrelsen i mange år og hun lagde et kæmpe stykke arbejde i foreningen. En anden fritidsbeskæftigelse var gymnastik, som hun dyrkede på motionsplan helt frem til hun var i begyndelsen af fyrrene. Niels Jacob,  Else (som hun i daglig tale blev kaldt) og børnene begyndte i midten af halvfjerdserne at gå til dans på Luna i Nakskov hos Thyge Clausen,   men senere blev det skiftet ud med folkedans, som begge var meget bidt af. Så bidt af det,  at de engang om året  arrangerede  folkedans i Lindevangs flotte park, som de holdt som et madposebal.

 

Med små tres tønder land var der ikke meget tid til ferier, men  da de rundede de 50 år tog de engang om året på camping ferie rundt om i det ganske land. De havde dog en fast base i Marielyst på Falster og der inviterede de venner og familie på besøg, og trods ringe køkkenudstyr, formåede hun altid at diske op med noget lækkert. En gang var de på en charterferie, nemlig til Costa del Sol  i begyndelsen  af firserne. At Else Marie havde udlængsel,  var der vist ingen tvivl om, specielt efter, at hun havde været i England som ung pige. Lisbeth er ikke i tvivl om,  hvis interrail havde eksisteret,  da hun var ung, så ville hendes mor helt sikkert have overvejet det.

 

 

Fortsættes….. Else Marie Madsen 3

 

1934Det skete iDet skete den24.1

Else Marie og Niels Jacob på trappestenen på Arnakke….

Else Maries tre børn: Fra venstre Per, Claus og Lisbeth

Else Marie med sine forældre i haven på Arnakke. Bagerst Niels Jacob, Else Marie og hendes lillebror Henning...

Hele Arnakke familien ved Helga og Karls sølvbryllup den _____ 19___.  Bagerst ses Niels Jacob, Else Marie og Henning. Yderst til venstre Else Maries lillesøster Bodil og yderst til højre Niels…..

 

Sidste

Nyt

 

Ane Tavler

 

Få et overblik over de forskellige anetavler i Lindevang slægten

 

 

Lindevangs

Historie

 

Niels Jacob Jensens fødehjem

 

 

Arnakkegaards

Historie

 

Else Marie Madsens fødehjem

 

Krydsgaards

Historie

 

Else Maries slægtninge

 

Erikshøjs

Historie

 

Niels Jacobs slægtninge

 

Harriet & Christian

Jensen

Lindevang

 

Niels Jacobs forældre

 

Helga & Carl

Madsen

Arnakkegaard

 

Else Maries forældre

 

Gårde i

familiens eje

Disse gårde  er, eller har været i  familiens slægts eje

 

 

Forsiden

Else Marie Madsen

Else Marie Madsen 2

Else Marie Madsen 3

Else Marie Madsen 4

Forsiden

Else Marie Madsen

Else Marie Madsen 2

Else Marie Madsen 3

Else Marie Madsen 4