Ingefred Assersdatter Hvide

Se Glob (Due) Slægten

   Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

Jarl

Erik af Falster

1090-1145

 

Erik af Västergötland

Jarl af Falster

 

 

 

Prinsesse

Cæcilie

Knudsdatter af Danmark

1086-1131

33xTipoldeforældre

Asser Rig

Hvide

1080-1151

 

Inger

Eriksdatter

Ca. 1100-1157

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Esbern Snare

Gift med Ingeborg Andersdatter Ulfeldt

Anden gang med

Helena Guttorsdatter

Absalon

Ingefred Assersdatter

 

32xTipoldeforældre

Esbern Snare - d. 1204, dansk stormand af Hvideslægten, søn af Asser Rig og bror til Absalon. Esbern var en af Valdemar 1. den Stores vigtigste medarbejdere og deltog bl.a. i vendertogterne. Efter Absalons overtagelse i 1177 af ærkebispesædet i Lund bestyrede Esbern og andre sjællændere skånsk kirkegods, hvilket medvirkede kraftigt til et skånsk oprør 1180-81.

Esbern ejede meget sjællandsk gods og arvede Fjenneslev efter broderen. Han lod desuden slot og kirke opføre i Kalundborg. Saxo beretter om Esberns mange bedrifter og sår. Beretningen om de sidstnævnte blev bekræftet, da Esberns fornemme grav i Sorø blev åbnet, og skelettet viste ben-, arm- og ribbensbrud samt en hofteskade.

Absalon d. 21.3.1201, biskop af Roskilde 1158-92, tillige ærkebiskop af Lund fra 1177, den mest fremtrædende politiker og kirkefyrste i 1100-t.s Danmark, søn af Asser Rig og sønnesøn af Skjalm Hvide. Absalon og broderen Esbern sluttede fostbroderskab med kong Valdemar 1. den Store, og da Valdemar i 1157 fik eneherredømme i Danmark, blev Absalon året efter valgt til biskop af Roskilde. Han må have været en af de første danskere, der blev uddannet ved universitetet i Paris, og han stod nu som den, der skulle forestå en nyordning af den danske kirke på Valdemarstidens betingelser, idet ærkebiskop Eskil var kongen uvenligt stemt.

Læs mere: Den Store Danske Encyklopædi

Absalon. Forgyldt statue af biskop Absalon på facaden af Københavns Rådhus; udført af Vilh. Bissen og afsløret i 1901. Bissen modellerede statuen i 1872; den blev omarbejdet og derefter udført i drevet kobber, inden den i år 1900 blev vist på verdensudstillingen i Paris, hvor Absalon havde studeret som ung. Statuen viser Absalon som ærkebiskop i fuld ornat; Bissens rytterstatue på Højbro Plads i København afbilder derimod Absalon som kriger.

Absalon

Rytter-statue af V. Bissen på Højbro Plads i København.

Asser Rig og hustru Inge på kalkmaleri i Fjenneslev Kirke, hvor de skænker kirken til Gud.

Kong

Svend 2. Estridsen

Af Danmark

1019-1074

 

Konge fra 1047 til sin død. - Gift med Gunhild Sveinsdatter, Thora Thorbersdatter og Gyda Anundsdatter af Sverige

 

 

Moderen kendes ikke, da kong Svend Estridsen fik mindst 19 børn med diverse friller

 

Blandt disse var følgende:

 

Svend Korsfarer

Moder: Gunhild Svendsdatter

 

1.  Harald 3. Hen

2. Oluf 1. Hunger

3. Knud Den Hellige

4. Erik 1. Ejegod

5. Niels af Danmark

 

Alle fem blev konger og regerede fra 1074-1134. En sjette søn Svend Tronkræver, krævede, som hans navn siger, tronen efter broderen Erik Ejegods død på Cypern. På vej til kongevalget på landstinget blev han syg og døde trods forsøget på at fortsætte….

 

 

35xTipoldeforældre

Jarl af Danmark

Ulf Jarl

988-31.12 1026

Prinsesse

Estrid

Svendsdatter

990/997-1057/1073

 

36xTipoldeforældre

Ulf Jarl (født omkring 988 – myrdet 31. december 1026 i Trefoldighedskirken, Roskil-de) var en dansk jarl, vikingehøvding, statsholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store, han var gift med Knuds søster Estrid og far til kong Svend Estridsen og til vikingen Asbjørn Jarl.

Estrith eller Astrith, født mellem 990/997 og død 1057/1073), var en dansk prinsesse og titulær dronning, og en russisk prinsesse og eventuelt hertuginde af Normandiet ved ægteskab.

Hun var datter af Svend Tveskæg og måske Gunhild af Wenden og søster til Knud den Store. Med  Ulf Jarl var hun mor til den senere kong Svend II af Danmark og Bjørn Estridsen. Den dynasti, der regerede Danmark i 1047-1412 blev opkaldt efter hende. Hun var kendt i Danmark som Dronning Estrid, (Queen Estrid), trods det faktum, at hun ikke var gift med en konge...

Ifølge Saxo Grammaticus blev der bygget en trækirke af Harald Blåtand i 980'erne der, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag. Trækirken blev kaldt Treening-hedskirken, og Harald blev begravet i den. Hans søn Svend Tveskæg udvidede den og blev også begravet i trækirken

Konge af Danmark

Svend 1. Tveskæg

Haraldsen

960– 3.2 1014

 

Konge af Danmark 986/87 - 1014 og af England 1013-1014

 

Svend er søn af Harald Blåtand og er Danmarks store vikingekonge. Saxo anfører, at Svend tog magten i kamp med sin far, og at Harald faldt i et slag. Det er ikke helt sikkert, men vi ved, at Svend kom på tronen ved faderens død i 986 eller 987.

Både før og efter sin tronbestigelse foranstaltede Svend vikingetogter til England, i begyndelsen i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggvason. Olav blev norsk konge i 995 og påbegyndte en brutal tvangskristning af nordmæn-dene, og da han faldt i Slaget ved Svold i år 1000, blev Svend Tveskæg også Norges overherre.

Fortsættes Harald Blåtand

Sigrid Storråde

967-1014

 

 

37xTipoldeforældre

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om. Ifølge Olav Tryggvasons saga levede hun fra ca. 967 til ca. 1014 og var datter af Skoglar-Toste, en svensk stormand. Hun blev først gift med Erik Sejrsæl og fik med ham den senere svenske konge Olof Skötkonung. Senere i 994 blev hun gift med kong Svend Tveskæg, med hvem hun fik fem døtre, heriblandt Estrid Svendsdatter, Svend Estridsens mor og Knud den Stores halvsøster. Hun skal endvidere have indebrændt Harald Grenske, far til Olav den hellige, og været trolovet med Olav Tryggvason. Deraf stammer hendes tilnavn, der betyder stolt. Det fortælles også, at Sigrid nægtede at lade sig døbe, men var ’’hedensk som en hund’’. Da Olav Tryggvason hånede hende, planlagde hun den krig, der førte til hans død i slaget ved Svold.

Læs mere om Sigrid Storråde på Wikipædia

Ifølge  Steenstrups bidrag til Danmarks Riges Historie (bind 1) forklarer han om Svend Tveskægs hustruer på denne måde:

Svend Tveskæg bliver  først med  en datter [Swietos´-lawa] af hertug Mieszko 1 af Polen.

I Danmark kaldes hun Gunhild. Med hende får Svend børnene Thyra, Harald og Knud. Det foreligger ikke dokumen-teret direkte, at Gunhild først hed Swietoslawa, eller at Mieszko havde en datter med dette navn, men der er - som beskrevet senere - gode indicier herfor. Af politiske grunde vælger Svend omkring 997 at gifte sig med Sigrid Storråde, enke efter den svenske konge Erik Segersäll. Sigrid er datter af den velhavende Skogul-Toste fra Väster-götland. Hun var kort efter 1000 Nordens rigeste kvinde, så dette må være den rette baggrund for hendes tyilnavn. Med Sigrid får Svend datteren Estrid. Gunhild bliver afskrevet og må rejse tilbage til sit hjemland. Efter Svends død 1014 hentes hun igen til Danmark af sine sønner

Svend Tveskæg var søn af Kong Harald 1. Blåtand og Dronning Tove.

Se slægtens sammenhæng under Hvide Slægten og videre til Gorm den Gamle

 

Læs om Cæcilie Knuds-datter længere nede i spalten til venstre….

Svend Tveskæg (født ca. 960 – 3. februar 1014) var en konge af Danmark 986/87- 1014 og af England 1013 – 1014.

Svend er søn af Harald Blåtand og er Danmarks store vikinge-konge. Saxo anfører, at Svend tog magten i kamp med sin far, og at Harald faldt i et slag. Det er ikke helt sikkert, men vi ved, at Svend kom på tronen ved faderens død i 986 eller 987.

Både før og efter sin tronbestigelse foranstaltede Svend vikingetogter til England, i begyndelsen i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggvason. Olav blev norsk konge i 995 og påbegyndte en brutal tvangskristning af nordmændene, og da han faldt i Slaget ved Svold i år 1000, blev Svend Tveskæg også Norges overherre.

Svend Tveskægs søster giftede sig med vikingehøvdingen Pallig, som senere trådte i den engelske kong Ethelreds tjeneste. I 1002 beordrede kong Ethelred af England alle daner og deres efterkommere i England dræbt i fortvivlelse over sin egen manglende evne til at dæmme op for de stadige vikingeangreb, og både Pallig og Svends søster Gunhild Haraldsdatter var blandt de dræbte. I 1003-1004 angreb Svend Tveskæg England og opkrævede enorme pengebeløb, den såkaldte Danegæld.

I år 1013 var den nu midaldrende Svend Tveskæg selv og hans næstældste søn Knud med om bord, da en vældig flåde krydsede Nordsøen, og denne gang var det med erobring for øje. London forskansede sig, og englænderne synger stadig "London Bridge is falling down" om den dag, da londonerne brændte og ødelagde broen over Themsen for at hindre vikingernes fremrykning.

Svends hær trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tveskæg var en blændende militærstrateg, og i stedet for at bruge unødige kræfter på London lod han sig næsten uden modstand kongehylde rundt omkring i landet, både nord, vest og syd for London. Til slut var London alene tilbage, en ø omgivet af et land, som helt og aldeles havde overgivet sig.

Kong Ethelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie allerede opholdt sig, og ved juletid 1013 valgte det engelske rigsråd klogelig Svend Tveskæg til konge af England. Svend døde den 3. februar 1014 i grevskabet Lincoln formentlig af et slagtilfælde. Hans fødselsår kendes ikke, men han var formentlig midt i 50'erne, da han døde. Svend Tveskæg blev først begravet i York Minster, men senere overførtes hans lig til Roskilde Domkirke, hvor han i dag hviler på en ukendt plads under kirken sammen med sin far Harald. Tilnavnet tyder på at Svend delte sit fuldskæg på midten, en skik der var på højeste mode i England på dette tidspunkt og kan ses på engelske mønter.

Ulf Jarl

Ulf er søn af Thorgils (Styrbjørnsson) Sprakeleg, og nedstammer (ifølge en længe forfægtet men ej bekræftet teori) fra den svenske kongefamilie, hans bedstemor skulle således have været Tyra, datter af Harald Blåtand. Han sluttede sig til Knud den Stores vikingetogter til England, og omkring 1015 gifter han sig med Knuds søster. Ulf får også titel af jarl i England.

Læs mere på Wikipædia

- død 1131 - Knud den Helliges og Edels datter, blev født i Knuds kongetid og mistede tidlig sin fader ved Almuens Oprør i 1086. Dronning Edel drog derefter til Flandern og efterlod Cæcilie og hendes søster Ingerd i Danmark. Det syntes som om Erik Ejegod og Bodil havde været dem i forældres sted og havde taget dem med til Sverige, da de flygtede for Oluf Hunger. I alt fald blev begge søstre senere gift med svenske stormænd: Ingerd blev gift med Folke dem Tykke og stammoder for Folke-ungerne, Cæcilie ægtede den gøtiske Jarl Erik og med sin mand kom Cæcilie atter til Danmark, hvor Erik blev Jarl over Falster. De omtaltes som boende på gården Haraldsted, nord for Ringsted.

 

Her gæstede Cæcilies søskendebarn Knud Lavard dem efter at have fejret julen hos kong Niels i Roskilde. Cæcilie anede, at Knuds liv var i fare, og søgte forgæves at få ham fra at mødes med Magnus. I skoven ved deres gård blev han myrdet af den troløse frænde den 7. januar  1131.

 

Cæcilie og Erik havde sønnerne Knud og Carl, samt datteren Inge Eriksdatter - gift med Asser Rig…..

Asser Rig Hvide - Sjællandsk høvding, født omkring 1080 og død formentlig 1151. Gift med Inger Eriksdatter.

Asser Rig var søn af den sjællandske stormand Skjalm Hvide og dennes hustru Signe. Han tilhørte således den mægtige Hvide-slægt. Han blev opdraget sammen med Knud Lavard, hvis søn Valdemar den Store han senere blev fosterfader for.

Han ejede gården Fjenneslev lille ved Ringsted og byggede Fjenneslev kirke, hvor han også er begravet. Sammen med broderen Ebbe grundlagde han Sorø kloster et benediktinerkloster, hvor han levede sine sidste år som munk.

Far til Absalon og  Esbern Snare samt Ingefred Assersdatter (Hvide).

34xTipoldeforældre

Kong

Knud Den Hellige

Af Danmark

 

 

 

Adele af

Flandern

1064-1115

- Også kaldet Edel

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Cæcilie af Danmark

 

Karl Danske af Flandern

Karl af Flandern var dansk kongesøn og greve af Flandern år 1119 til 1127. Som søn af Knud den Hellige og Adela af Flandern tilhørte han både det danske og det flamske fyrstehus.

 

Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen, (ca. 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge i 1000-tallet, der blev valgt til monark efter sin bror i 1080. Han blev dræbt i Albani kirke i Odense som følge af et oprør der opstod mod ham. Historien kendes takket være munken Ælnoth.

Ingerd af Danmark

Gift med Folke den Tykke

 

Se mere

Adele af Flandern

32x - 37xTipoldeforældre

Cæcilie

af Danmark

Else Marie`s Aner