Den sjællandske præst Laurits Jørgensen Hammer (ikke at forveksle med hans farfar af samme navn, som var sognepræst i Hammer) var ikke i København i 1660, men han har sandsynligvis fået beretningen af en af de deputerede fra den sjællandske gejstlighed. Denne beretning, der er nedskrevet før 1662, skønnes at være anvendelig til belysning af begivenhederne den 13. oktober 1660.
- Da gejstligheden og borgerne var ankommet til riddersalen på Københavns slot kom Hannibal Sehested (kongens svoger og en af hans nærmeste rådgivere) og Hans Schack (Kongens feltmarskal) straks ind til dem for at høre, hvorledes og på hvilken måde de ville overdrage riget til Hans Majestæt. Hertil svarede bispen Hans Svane og borgmester Hans Nansen: Et fuldkomment arverige til ham og hele det kongelige hus på mandssiden og kvinde-siden, samt at alle stænder herefter repræsenteres bedre i regeringen. Sehested & Schack gik straks med den besked til Hans Majestæt og derfra igen videre til rigsrådet. Imidlertid kom rigsrådets sekretær Erik Krag og berettede, at rigsrådet og adelen nu fuldstændigt havde samtykket med de andre stænder, og at den misforståelse, der var imellem dem, nu var udbedret, hvorfor de nu takkede Gud, som havde forenet stændernes hjerter til enighed uden blodsudgydelse eller omfattende oprør … Lidt efter blev stænderne kaldt ind til kongen, idet kun de deputerede fik adgang. Da de var kommet ind, sagde Hr. Niels Trolle på adelens vegne, at riget nu efter nøje overvejelse var overdraget Hans Kongelige Majestæt og hele hans hus som et fuldkomment arverige, både for drenge og piger, dog således at deres privilegier var ukrænkede. Bispen svarede på de gejstliges og verdsliges vegne, og påny overdroges i alles påhør riget som et fuldkomment arverige til Kongelig Majestæt, hans børn og familie, både for mand og pige. Han ønskede hertil Hans Kongelige Majestæt lykke og velsignelse, og alle råbte amen. Han begærede derpå, at eftersom riget var overdraget til Hans Kongelige Majestæt som et arverige, så måtte de gamle håndfæstninger kasseres og regeringen dannes på en anden måde end hidtil. Hertil svarede Hr. Niels Trolle og Hannibal Sehested, at stænderne kunne udvælge sig nogle af de deputerede som sammen med rigsrådet kunne blive enige om dette samt andet …
Arveriget var nu en kendsgerning, og allerede samme aften nedsatte rigsrådet og de øvrige stænders deputerede den kommission, der skulle forhandle om den fremtidige regeringsform. Ligeledes samme aften blev alle rigsråder i hast kaldt sammen af kongen, der ønskede at se håndfæstningen. Uheldigvis kunne rigsråderne ikke finde den, hvad enten den så virkelig var blevet borte, eller de havde skjult den. Da håndfæstningen imidlertid som en logisk følge af arvedømmet skulle tilbageleveres og kasseres, måtte man fremskaffe en kopi. |
Hans Svane (Svaning), 27. marts 1606 – 26. juli 1668, var professor ved Københavns Universitet fra 1635 og titulær ærkebiskop over Sjælland fra 1655 til sin død. Danmark har ikke siden haft nogen ærkebiskop... |
Erik Krag (1620 – 22. juli 1672 i København) var en dansk gehejmeråd, far til Palle Krag. Her Erik Krag som femårige sammen med sin far Palle Krag…... |
Hannibal Sehested (1609 Arensburg Slot, Øsel – 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munk's datter Christiane. Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom i 1629 på Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642. |
Hans lensgreve Schack, (28. oktober 1609 – 27. februar 1676), var dansk lensgreve, rigsråd og rigsfeltherre. Hans far var Christopher Schack, der hørte til den nordtyske adelsslægt Schack. Hans mor, Anne von Deden, var af slesvigsk adel, og det var på hendes fædrenegård Undevad i Angel, at Hans blev født. |
Niels Trolle (t.v. - 20. december 1599 på Lundenæs – 20. september 1667) var en dansk godsejer, søofficer, rigsviceadmiral og statholder i Norge. Han var far til Corfitz Trolle. |
10xTipoldeforældre |
Sognepræst Laurits Jørgensen - død i 1591 Hammer Var præst fra 1584-1591 i Hammer Kirke mellem Næstved og Præstø og blev senere udnævnt til provst i Hammer Herred
|
Eline Pedersdatter - død i 1601
Forældre kendes ikke |
9xtipoldeforældre |
Sognepræst Jørgen Lauritsen 1570– efter 1632
Sognepræst i Hammer & Lundby Sogne. Han var præst da præstegården i 1610 brændte, og han døde nok i embedet, men hvor vides ikke. |
Abel Thomasdatter f. ca. 1580 i Allerslev Hun fik tre børn: Hans Jørgensen Hammer Laurits Jørgensen Hammer Sognepræst i Lynge-Broby Anna Jørgensdatter Præstekone til pastor Nyborg i Kongsted.
Datter af magister og sognepræst Thomas Christoffersen (1530-15.5 1608) i Allerslev - Thomas blev sognepræst i 1555 og døde som jubellærer i 1608)Moderen kendes ikke. |
|
Få et overblik over de forskellige anetavler i Lindevang slægten
|
Niels Jacob Jensens fødehjem
|
Else Marie Madsens fødehjem |
Else Maries slægtninge |
Niels Jacobs slægtninge |
Lindevang
Niels Jacobs forældre |
Arnakkegaard
Else Maries forældre |
Disse gårde er, eller har været i familiens slægts eje
|
|
Pigerne - 5xtipoldeforældre |
Pigerne - tipoldeforældre |
Pigerne - 3xtipoldeforældre |
8xTipoldeforældre |
10xTipoldeforældre |
10xtipoldeforældre |
10xTipoldeforældre |
11xTipoldeforældre |
11xTipoldeforældre |
10x - 12xTipoldeforældre |
11x - 12xTipoldeforædre |
Tipoldeforældre - 12xtipoldeforældre |
12x - 23xtipoldeforældre |
15x - 23xtipoldeforældre |
20x - 25xtipoldeforældre |
22x - 24xtipoldeforældre |
25x - 32xtipoldeforældre |
24x - 29xtipoldeforældre |
28x - 34xtipoldeforældre |
34xtipoldeforældre
|
Pigerne - 5xtipoldeforældre |
Mormor - 5xtipoldeforældre |
Mormor - 7xtipoldeforældre |
Pigerne - 2xtipoldeforældre |