Lindevang - Ulfeldt Slægten

Lisbeth Jensen | Sabine Jensen | Laura Jensen | Niels Jacob Jensen | Else Marie Madsen

22x - 25xTipoldeforældre

Den navnlig ved sin indflydelse i det 16. og 17. århundrede bekendte adelslægt Ulfeldt optog først i 16. århundrede navnet efter sit våben, en valravn (halv ørn, halv ulv), men førte tidligere tilnavne som vædder og hest.

Slægten påvises tidligst 1186 med den i Knud Valdemarsens gavebrev nævnte Strange, hvis søn Peder Strangesen (død 1241), der var gift med Esbern Snares datter Ingeborg, 1230 førte slægtsvåbenet.

Hans broder Niels Strangesen, der ikke er dokumentarisk påvist, var fader til drosten Absalon Nielsen (død 1305), der 1284 beseglede med Ulfeldt-våbenet.

En tredje broder var Anders Knudsen Grosen Ulfeldt var gift med Esbern Snares datter Cecilie Esbernsdatter Hvide.

Anders Grosen Ulfeldts sønnesøn, ridderen Absalon Jonsen (nævnt 1320 og 1326) til Broholm var fader til

Jakob Absalonsen (nævnt 1319 og 1337), hvis sønner var

1: Biskop i Roskilde Niels Jakobsen (død 1395)

2: Anders Jakobsen (død senest 1383) til Kogsbølle,

Anders Jakobsen var fader til Erik Andersen (død 1420) til Kogsbølle,

hvis sønner var Anders Eriksen (død 1456) til Kogsbølle og ridderen Niels Eriksen (nævnt 1421), der antages i forbindelse med en ufri kvinde at være fader til biskop i Odense Henneke Ulfeldt (død 1459). Anders Eriksens (død 1456) sønner var

1:Rigsråd Claus Andersen (død 1497),

2: Rigsråd Palle Andersen (nævnt 1469 og 1528) til Mullerupgård:

hvis søn Christoffer Pallesen Ulfeldt (død 1571) til Skørringe og Lundsgård var fader til proviantmester på Fyn

1: Palle Christoffersen Ulfeldt (død 1571) til Haldager.

2: Eggert Andersen (nævnt 1476 og 1504) til Kragerup, Elmelunde og Højbygård — fader til

1: Claus Eggertsen Ulfeldt (død 1566) til Elmelunde og til dronning Dorotheas hofmesterinde

2: Beate Eggertsdatter Ulfeldt (død 1555), der var gift med rigsråden Niels Bild (død 1540) til Ravnholt.

3: Ebbe Andersen (nævnt 1468 og 1499) til Kogsbølle, der var fader til:

1: Knud Ebbesen Ulfeldt (død 1540) var fader til ridderen og rigsråd Corditz Ulfeldt til Kogsbølle, rigsråd og ridder Jacob Ulfeldt til Selsø og Ebbe Knudsen Ulfeldt til Svenstrup.

2: Anders Ebbesen (nævnt 1486 og 1507), hvis sønner var:

1: Fodermarsk Hartvig Andersen Ulfeldt (død 1534),

2: Otte Andersen Ulfeldt (død 1543) til Bjersgård

3: Jost Andersen Ulfeldt (død 1563) til Moesgård og Østergård.

Knud Ebbesen Ulfeldt (død 1540) var fader til rigsråderne, ridderne

1: Corfitz Ulfeldt (den ældre - død 1563) til Kogsbølle

2: Rigsråd Jakob Ulfeldt (1535-1593) til Selsø og Kogsbølle –far til rigskansler Jakob Ulfeldt af samme navn (1567-1630) og farfar til rigshofmester Corditz Ulfeldt 1606-1664, der var gift med Leonora Christiana (Christian 4. & Kirsten Munks datter) Corditz er kendt som Danmarks største landsforræder og blev halshugget in absentia på slotspladsen. Han døde som en ludfattig og forfulgt mand

3: Ebbe Knudsen Ulfeldt (død 1560) til Svenstrup, hvis sønnesøn,

Rigsråden Christoffer Ulfeldt (1583-1653) til Svenstrup og Råbelev m.m. var fader til

1: Bjørn Ulfeldt (1615-1656) til Råbelev m.m., til generalmajor, Sveriges Riges Råd, ridderen

2: Ridder Ebbe Christoffersen Ulfeldt (1616-1682) til Ferslevsholm m.m.

3: Edel Ulfeldt (1630-1676) til Næsbyholm, der var gift med rigsadmiralen, gehejmeråd Henrik Bielke (1615-1683), og til ridder

4: Ridder Knud Christoffersen Ulfeldt (1609-1657) til Svenstrup, af hvis børn skal nævnes

1: Christopher Ulfeldt (1643-1670) til Svenstrup og Alleslev og

2: Margrethe Ulfeldt (1641-1703), til Totterupholm, der ægtede søhelten Niels Juel (1629-1697).

Læs mere på Wikipedia:

Ridder

1195-1252

Ingeborg Andersdatter

Ulfeldt

1210-1240

I deres ægteskab var der flg. børn:

Cæcilie Lavesdatter Litle

Lage Lagsen Litle

Ingeborg var datter af Anders Grosen Ulfeldt

Se Ulfeldt

og Cecilie Esbernsdatter Hvide

Se Asser Rig

22xTipoldeforældre

Corfitz Ulfeldt, 10.7.1606-1664, dansk rigshofmester. Ligesom rigskansler Jakob Ulfeldts øvrige sønner fik Corfitz Ulfeldt en solid uddannelse ved udenlandske universiteter, hoffer og hære. Det indgående kendskab til europæiske sprog og dannelse prægede ham for livet og bidrog til hans meget store tillid til egne kvaliteter og evner.

Hjemkommet til Danmark i 1629 blev den unge verdensmand tilknyttet hoffet og året efter trolovet med Christian 4.s datter Leonora Christina. Fra 1632 havde Corfitz Ulfeldt flere forleninger, og i 1636 blev han medlem af rigsrådet og gift med Leonora Christina. I 1637 blev han statsholder i København, den første af en række stillinger, som han bl.a. ved svig udnyttede til at skabe sig en enorm personlig formue.

Tersløse i Tersløse Sogn på Vestsjælland.

Ludvig Holberg købte det hele i 1745 og oprettede et baroni af Tersløsegaard og Bro-rupgaard i 1747. Han udvidede gården i 1748 og indrettede et enkesæde med fri bolig. Efter gennem mange år at have forbedret gården og ejendommen udtalte han:

"Jeg har givet et råt og uformeligt kaos en vis skikkelse og forbedret mine bønders kår, som fordum sukkede under svært åg."

Holberg tilbragte flere somre på Tersløsegård.

Knud

24xTipoldeforældre

Marskal

Strange

Ulfeldt

Død efter 1186

Nævnt i 1186 i Kong Knud Valdemars stadfæstelse på de fremfarne kongers gaver til Lund Domkirke i Sverige. Nogen nævner Strange som den unge….

I deres ægteskab var der fire børn:

Gro Strangesdatter

Peder Strangesen

Gift med Ingeborg Esbernsdatter Hvide, søster til 23xtipoldemor Cæcilie...

Se herunder

Anders Strangesen

Niels Strangesen

25xTipoldeforældre

Anders Knudsen Grosen

Ulfeldt

1175-1259

Skænkede Sorø Kloster Øskenskov, Stensømagle med Nyrup og Assentorp til Sorø Kloster. Et andet navn for Anders er Andreas, men i DAA kaldes han for Anders. Grosen Ulfeldt blev stamfader til rigshofmester Corfitz Ulfeldt (1606-1664)

Anders Knudsen Grosen Ulfeldt var søn af Knud NN og ejede Tersløse (se herunder til venstre).

Cecilie Esberndatter

Hvide

1175– efter 1259

Gift ca. 1195

I deres ægteskab var der flg. børn:

Strange Andersen Ulfeldt

1195-1268

Peder Andersen Ulfeldt

f. 1198

Johannes Andersen Ulfeldt

1200-1259

Ingeborg Andersdatter Ulfeldt

Absalon Andersen Ulfeldt

1210-1288

NN Andersen Ulfeldt

f. 1215

Datter af stormanden Esbern Snare Hvide

23xTipoldeforældre

Peder Strangesen, ca. 1170-.1241, godsejer. Død i Ribe.

Det ser ud til at Peder Strangesen Ulfeldt allerede i 1193, at have hørt til kong Knuds fornemste mænd og synes i de følgende år at have opholdt sig hos kongehusets slægtninge, greverne af Orlamunde og Gleichen. Under Valdemar den Store hørte han sammen med Jacob Sunesen til Danmarks mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved sit ægteskab med Ingeborg kom han i besiddelse af Esbern Snares stærke borg, Kalundborg.

Han er derfor rimeligvis identisk med den "Peder af Kalundborg" som ifølge Femernlisten i kong Valdemars jordebog var blevet forlenet med tolv bol eller hageplove på Femern, efter ham kaldt Petersdorf. Strangesen deltog i forhandlingerne om Valdemar Sejrs løsladelse af fangenskabet 1225 og gik i borgen for løsesummens erlæggelse. Ligeledes gik han i borgen for og medbeseglede det endelige forlig med schwerinerne 1230, hvorved de unge kongesønner udløstes af fangenskabet.

Senere indvikledes Strangesen i en langvarig arvestrid med Sorø kloster. Esbern Snares søn Johannes, Valdemar Sejrs marsk, havde 1213 på sit dødsleje i Lübeck testamenteret Sorø kloster Stenløsemagle med tilliggende, men hans bror Absalon Bælg bestred testamentet og tilbageholdt godset til kort før sin død (1232). Nogle år derefter rejste Peder Strangesen og Anders Knudsen Grosen Ulfeldt, som var gift med en anden af Esbern Snares døtre, Cæcilie af Tersløse, igen indsigelse mod testamentet (1233) og lagde beslag på det omstridte gods som de trods dom af ærkebiskop og biskop beholdt for livstid. S. døde under forberedelse af en pilgrimsfærd til det hellige land. Han efterlod sig talrige børn, af hvilke Anders var marsk under kong Abel; en datter Ingeborg blev gift med grev Ernst af Gleichen. I sit skjold førte Strangesen en ulv i fjerham = Ulfeldternes våben.

Kilde:

Peder Strangesen i Gørlev Kirke

Gro

Strangesdatter

Ulfeldt

I deres ægteskab var der flg. børn:

Anders Knudsen Grosen Ulfeldt

Peder Strangesen

Gift med Ingeborg Esbernsdatter Hvide, søster til 23xtipoldemor Cæcilie...

Se herunder

Anders Strangesen

Niels Strangesen

Margrethe Ulfeldt, 17.6.1641-1.5.1703, legatstifter. Født på Østergård, Harre hrd, død i Kbh., bisat i Holmens k.s kapel. U. boede i sin barndom og ungdom på Landskrona slot hvor hendes far var lensmand, indtil hun 1660 blev trolovet og 1661 gift med Niels Juel. Ægteparret boede i deres lange og lykkelige ægteskab, i hvilket der fødtes fire børn, først i Holmens admirals tjenestebolig i Store Kongensgade, på Valdemar slot og i vinterresidensen de lod opføre 1683-86 på Kongens Nytorv (Thotts palæ). Niels Juel havde i sin levetid anvendt renterne af 4 000 rdl. til velgørende formål, og denne kapital forøgede U. i sin enkestand til 8 000 rdl.

Margrethe Ulfeldt var en af de sidste kendte fra Ulfeldt slægten, der uddøde med et barnebarn til Corditz Ulfeldt i slutningen af 1700 tallet statskansler og rigsgreve Corditz Anton Ulfeldt (1699-1768)……...