Lisbeth Jensen   |    Sabine Jensen       |    Laura Jensen     |     Niels Jacob Jensen       |       Else Marie Madsen        

30x - 34xTipoldeforældre

30xTipoldeforældre

Greve af Flandern

Baldwin IV

980-1035

I DK kendt som

Baldwin den Skæggede

Eleanor af

Normadiet

1011-1171

 

Gift i 1031

 

I deres ægteskab var der en datter

Judith af Flandern

 

Datter af Hertug Richard II af Normandiet (Billedet herunder) og Judith af Bretagne

 

Gift første gang  i 1012 med Ogive af Luxenbourg - de fik sønnen Baldvin V

 

31xTipoldeforældre

Hertug af Normandiet

Richard II

Den Gode

Død 1026

 

Richard II efterfulgte sin far som hertug af Normandiiet i 996. Richard nærede modvilje imod bøndernes opstand og hjalp Robert 2. af Frankrig imod hertugdømmet Burgund. Richard forsøgte at reformere de norman-niske klostre.

 

Hertuginde

Judith

af Bretagne

982-1017

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Richard III

Robert Den Storslåede

Guilloume

Adélaide

Elinor af Normandiet

Mathilda

 

Judith var datter af Hertug Conan I  (død 992) af Bretagne og grevinde  Ermengarde af Anjou (956-1024)

 

 

 

 

32xTipoldeforældre

Hertug af Normandiet

Richard I

Den Frygtløse

935-996

 

Han var søn af Vilhelm 1., jarl af Normandiet og Sprota. Hans mor var en bretonsk medhustru fanget i krig og knyttet til Vilhelm gennem dansk ægteskab. Efter Vilhelms død blev Sprota hustru til Esperleng, en rig møller.

Richard var dreng ved faderens død i 942, og kunne intet stille op mod Ludvig 4. af Frankrigs overtagelse af Normandiet. Richard flygtede fra fange skabet  i Laon og allierede sig med normanniske vikingeanfø-rere, fordrev Ludvig fra Rouen og tog Normandiet tilbage i 947.

Richard døde i Fecamp i Frankrig den 20. november 996 af naturlige årsager.

Gunnor

 

I deres ægteskab var der flg. børn:

 

Richard II

Robert, ærkebiskop

Mauger, Jarl

Robert Danus

Emma

Hawise

Maud

 

Richard på jagt ikke længe efter Emmas død. Richard stoppede ved et hus, der tilhørte en lokal skovhugger. Han fandt interesse i skovhuggerens kone, Seinfreda. Seinfreda var en tro hustru, og foreslog, at Richard skulle tage søsteren, Gunnor, i stedet for. Gunnor blev Richards hustru, og hendes familie steg i prestige. Hendes bror, Herefast de Crepon, var involveret i en kontroversiel retssag, der omhandlede katharerne. Richard giftede sig med Gunnor for at legitimere deres børn

4 generationer af Hertuger i Normandiet:

 

(31) Richard II, (32) Richard I, (33) William I og

(34) Rollo

Rollo (fransk: Rollon) (ca. 846 – ca. 932/933) var en vikingehøvding, der blev den første hertug af Normandiet i Frankrig. Han blev stamfader til Normandiets hertugslægt, der efter den normanniske erobring af England i 1066 også blev konger af England.

Ifølge normanniske krøniker stammede han fra Danmark, nærmere betegnet som egnen omkring Faxe, og forlod Danmark omkring år 865 efter en fejde med kongens mænd, og kom derefter til Normandiet via øen Islay.

For Rollos danske afstamning taler Dudos beretning om et møde mellem Rollos søn Vilhelm Langsværd og Herman Billung, hertug af Sachsen. Til Vilhelms overraskelse tiltalte Herman ham på dansk, som sachserne ellers ikke forstår. Herman forklarede, at det havde han lært mod sin vilje, som krigsfange i Danmark. Vilhelm sendte selv sin søn Richard den Frygtløse til Bayeux, hvor koncentrationen af danske indvandrere var særlig høj, for at han kunne lære ordentlig dansk. Richard blev i andet ægteskab gift med danske Gunnor, med hvem han havde sønnerne Richard 2. den Gode, Robert den Danske, ærkebisp af Rouen, og datteren Emma, gift med Knud den Store, som alle tre havde dansk som deres modersmål.

År 911 overlod den franske kong Karl den Enfoldige Rollo et større landområde og udnævnte ham til "Normannernes Jarl". Det skete ved Saint-Clairsur-Epte traktaten. "Denne overenskomst havde frankerne bedt om, da de ikke længere med deres sværd kunne modstå danernes økser" skriver Vilhelm af Poitiers. Ifølge Dudo var de tre vigtigste punkter i traktaten, at Rollo blev betroet området mellem Epte og havet, at han skulle acceptere at blive døbt og at han skulle beskytte kongeriget mod angreb, specielt fra sine egne landsmænd, danskerne.

Rollo skulle også aflægge troskabsed til kongen, hvilket indebar, at han skulle kysse kongens fod. Det nægtede han at gøre, så man blev enige om, at en af hans mænd kunne gøre det i stedet. Det var vikingen heller ikke meget for. "Denne mand greb kongens fod og løftede den op til sine læber uden at bøje sig, med det resultat at kongen tumlede omkuld. Mængden af tilskuere brød ud i høj latter." I Frankrig lod han sig døbe i katedralen i Rouen i 912 til navnet Robert, efter sin gudfader, hertug Robert, der var bror til Odo af Paris, og stamfader til Capetingerne.

Rollo overholdt stort set traktaten. Han genskabte freden og sikkerheden i Normandiet. Med støtte fra ærkebispen i Rouen fik han retableret kirke- og klosterlivet. Munkene turde vende tilbage med deres relikvier.

Efter at Karl den Enfoldige var blevet afsat og fængslet, følte Rollo sig mindre bundet af traktaten. Han angreb Picardiet og Flandern, hvor han erobrede og afbrændte Beauvais, Amiens, Arras og Noyon. Han mødte modstand fra Hugo den Store, søn af Rollos gudfar, og Arnulf 1., søn af Baldwin 2. Den Skaldede af Flandern. Han døde mellem 925 og 932.

Meget lidt er kendt om William I Langsværds tidlige år. Han var født i et af de områder, der var besat af vikingerne, før hans far Rollon bosatte sig i Normandiet. Vilhelms mors navn var Poppa; den eneste sikre viden, vi har om hende, er, at hun var kristen og datter af en grev Pepin III Berengar af Vermandois.

 Ifølge manuskrip-tet Planctus blev Vilhelm døbt.

Vilhelm efterfulgte sin fader omkring år 928, hvor hans styre blev mødt af oprør, da normannerne følte, han var blevet for fransk.

 

De følgende år er dunkle. I 939 kom Vilhelm i krig med Arnulf I af Flandern,

hvor Ludvig 4. af Frankrig blandede sig i konflikten. Vilhelm udvidede territoriet med Cotentin halvøen, Bessin og flere andre områder, men blev dog slået ihjel af Arnulfs mænd, da han forsøgte at slutte fred med Arnulf. Hans 10-årige søn Richard efterfulgte ham.

 

 

 

 

 

Herunder:

Rollos grav i Rouen

Rollostenen i Faxe hædrer Rollo som grundlæggeren af Normandiet i 911

Rollos dåb i Katedralen i Rouen. Miniature fra 1400-tallet.

Grevskabet Flandern

Mont Saint-Michel (Billedet til højre) er en tidevands ø og kommune i regionen Basse-Normandie i Normandiet, Frankrig. Den er beliggende cirka 1 km fra landets nordkyst, ved udmundingen af Couesnon-floden og nær Avranches. Indbyggertallet var i 1999 blot 50.

Øen blev befæstet i det 6. og 7. århundrede og hed dengang Mont Tombe. Under Childebert III blev biskoppen af Avaranches, St. Aubert, ifølge katolsk lære pålagt af ærkeenglen Mikael at opføre et kloster og en kirke på øen. Det blev påbegyndt i 708. Klostret blev stående, men stedet blev igen befæstet i 933. Beliggenheden gav fæstningen en vigtig strategisk betydning i forhold til vandløb og havne i området. Kirken er bevaret.

Siden 1979 har øen været på UNESCOs Verdens arvsliste.

Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen. Normandiet har ca. 3,2 mio. indbyggere og har et areal på ca. 30.000 km². Caen er hovedby for departementet Calvados og hovedstad for den administrative region Basse-Normandiet, mens Rouen er hovedby i Haute-Normandiet.

33xTipoldeforældre

Hertug af Normandiet

William I.

Langsværd

Død 17.12 942

 

William I Langsværds mor var datter af Pepin III  - Se

Konger af Lombardiet

 

.

Sprota af Bretagne

 

I deres ægteskab var der 1 søn. Gift anden gang med Esberleng og mor til Rudolf af  Ivra.

The House of Wessex

 

De Norske Aner

 

Grevskabet af Flandern

 

Den Svenske Saga

 

Frankiske Konger

 

Hertugerne af Normandiet